Vi søger nyt medlem til udvalget for Supplerende Biblioteksdata (SBD)
Opgradering af FBS driftsmiljø og information omkring whitelisting af IP-adresser
Ny klient for at tilgå Cicero
Nyt fra FBS 2.0
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevets indhold, er du altid velkommen til at skrive til bibsys@kombit.dk.
Med venlig hilsen Bibliotekernes Data og It
Kort nyt siden sidst
Vi håber, at I er kommet godt ind i 2026! Hos os er året startet med en række spændende aktiviteter, som du kan læse mere om i dette nyhedsbrev. Særligt forberedelserne frem mod overgangen til FBS 2.0 fylder meget.
Vi har desuden fulgt op på BDI Årsmøde 2025 og analyseret jeres besvarelser i brugertilfredshedsundersøgelsen.
I evalueringen af årsmødet har flere af jer har kommenteret vores mange forkortelser. Det tager vi med videre – både løbende og i planlægningen af næste årsmøde. Vi vil bl.a. udsende en oversigt over forkortelsernes betydning i god tid før mødet. I får meget mere information om årsmødet, når vi nærmer os sommerferien.
Jeres kommentarer i brugertilfredshedsundersøgelsen har givet anledning til en række konkrete tips og tricks, som du finder i nyheden herunder.
Rigtig god læselyst! 😊
Opfølgning på brugertilfredshedsundersøgelsen
I sidste nyhedsbrevpræsenterede vi de overordnede resultater fra brugertilfredsundersøgelsen, som KOMBIT gennemførte i oktober 2025 målrettet hhv. systemansvarlige, superbrugere og supportberettigede brugere af Fælles Bibliotekssystem (FBS/Cicero).
På baggrund af jeres kommentarer har vi identificeret et behov for at dele en række tips og tricks til funktionalitet, som flere af jer efterspørger i jeres besvarelser, men som faktisk findes i dag. LMS Brug af søgekoder i CQL-søgning I CQL-søgning i Cicero LMS kan du anvende både korte søgekoder og lange indekskoder. På listen finder du de mest brugte søgekoder, inkl. oversættelser fra indekssøgekoder til søgning på placeringsoplysninger. For eksempel kan delopstilling søges med:
Skift søgeprofil for at inkludere eller ekskludere materialer Hvis dit bibliotek har opsat en søgeprofil uden digitale materialer, kan du med fordel vælge den i situationer, hvor du ikke ønsker digitale materialer i søgeresultater.
Søgning på appeldata Appeldata supplerer den traditionelle emnebeskrivelse af bøger ved at fremhæve aspekter som stemning, skrivestil, tempo og miljø. Det gør det muligt at søge mere målrettet efter den læseoplevelse, brugeren ønsker.
Du kan søge direkte på appeldata med søgekoderne us/lus, som søger udelukkende i appeldata for voksne og børn. Derudover kan de generelle emnesøgekoder em/lem anvendes – de søger både i appeldata og emneord.
Eksempler:
Børnelitteratur: lus="den store verden" AND lus="venskaber" AND us="tankevækkende"
Voksenlitteratur: us="filosofisk" AND lus="alvidende fortæller"
Ved print af søgeresultater medtages kun de første kolonner. Flyt derfor de kolonner, du ikke ønsker med på printet, ud til højre, så kun de relevante vises.
Og glæd jer til FBS 2.0 (Cicero Mobile), hvor vejledningen vises direkte i systemet: Hjælp i Cicero Mobile.
Kender din kollega Cicero Explorer?
Statistikker som ’Mest udlånte titler’ på mit bibliotek bliver efterspurgt i brugertilfredshedsundersøgelsen. Husk derfor at vise din kollega Cicero Explorer og de muligheder, der findes for at trække statistikker der.
I forbindelse med udviklingen af FBS 2.0 udvides Cicero Explorer med nye statistikker, og flere af de eksisterende bliver opdateret. Du kan følge med i Systematics nyhedsbrev, hvor du kan læse om de kommende opdateringer: Tilmeld dig vores Cicero nyhedsbrev | Systematic.
Tag beta.netpunkt.dk i brug
Udviklingen på https://beta.netpunkt.dk/ er nu nået så langt, at det er muligt at lave bestillinger – dog ikke tidskriftbestillinger. Prøv den gerne næste gang, du betjener en borger, og se, hvad du synes. DBC vil meget gerne have tilbagemeldinger på den nye funktionalitet, eksempelvis markering af helt nye titler.
lukke en bestilling manuelt, som ikke skal videresendes via BOB.
se værkvisningen fra Netpunkt Søg og bestil i BOB – inkl. flere udgaver af det bestilte materiale og andre materialetyper.
se mere detaljerede statusoplysninger om både slutbrugerbestillingen og den videresendte bestilling (fjernlån).
bruge siden Bestillinger fra os, hvor der også er søgemuligheder, statusbeskeder og mulighed for at videresende en bestilling til en ny långiver, hvis den første bliver afvist.
Vi søger nyt medlem til udvalget for Supplerende Biblioteksdata (SBD)
Arbejder du på et folkebibliotek, og har du lyst til at påvirke udviklingen af bibliotekernes formidlingsrettede metadata og bidrage med egne erfaringer og ønsker? Så har du nu chancen!
KOMBIT søger et nyt medlem til SBD-udvalget, som rådgiver om supplerende biblioteksdata, giver feedback og bidrager med nye idéer til videreudvikling. Centrale aspekter i denne udvikling omfatter transformationen af bibliotekernes kataloger fra ren bestandsregistrering til en dynamisk formidlingsplatform samt medieudviklingens påvirkning af bibliotekernes behov for metadata.
Supplerende biblioteksdata bestilles af KOMBIT hos DBC, og du kan læse kommissoriet for Udvalget for Supplerende Biblioteksdata her.
Hvis det lyder som noget for dig, så send en mail til bibsys@kombit.dk inden mandag den 30. marts 2026, hvor du kort fortæller om din faglige baggrund, og hvorfor du gerne vil arbejde med supplerende biblioteksdata. Du er naturligvis også velkommen til at stille os eventuelle spørgsmål.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Opgradering af FBS driftsmiljø og information omkring whitelisting af IP-adresser
Da hardwaren, der understøtter driften af FBS, står over for udskiftning, er det besluttet, at driften af FBS skal flyttes over på Synergy driftsplatformen, som også skal benyttes til driften af FBS 2.0.
Overgangen til den nye driftsplatform sker den 18. marts 2026. For at sikre, at adgangen til Cicero fortsat er tilgængelig, er det nødvendigt for kommunerne at whiteliste to IP-adresser. Dette skal være foretaget inden den 17. marts 2026, for at sikre at alt er på plads, når udrulning af nye klienter vil ske den 18. marts 2026.
I forbindelse med overgangen til den nye driftsplatform skal kommunerne og bibliotekerne benytte en ny klient for at tilgå Cicero. Denne klient opdateres automatisk og skubbes ligeledes automatisk ud til bibliotekerne.
Der er dog enkelte kommuner og biblioteker, der selv står for at opdatere klienten. Det er derfor vigtigt, at disse biblioteker verificerer, at den klient, de selv distribuerer, er den nyeste version, der er tilgængelig den 18. marts 2026.
Den nye klient kommer med en ny URL (webadresse), som benyttes til at skabe forbindelse til Cicero på den nye driftsplatform (Synergy).
KOMBIT og Systematic har ikke en oversigt over, hvilke biblioteker og kommuner der selv distribuerer klienten, da dette er valgfrit. Vi kan derfor ikke være behjælpelige med at afklare, om dette er tilfældet for din kommune.
Hvis din organisation anvender firewall-restriktioner, der udelukkende tillader downloads og opdateringer fra cicero-lms.com eller cicero-fbs.com, skal du sikre, at din firewall tillader trafik til følgende URL inden den 17. marts 2026: https://ciceroinstaller.blob.core.windows.net/*
Nyt fra FBS 2.0
FBS 2.0 går i drift den 28. januar 2027. I implementerings- og udrulningsforløbet, som løber frem til idriftsættelsen, vil der blive publiceret en del KLIK-opgaver. Det er projektlederen, der får notifikationer om disse KLIK-opgaver og har ansvaret for at opgaverne udføres og markeres fuldført.
Derudover vil der blive afholdt kick-off møde og netværksmøder for projektlederne samt en teknisk workshop for økonomi- og it-medarbejdere, hvor projektlederen også deltager.
Til efteråret vil der blive afholdt uddannelse for superbrugere og systemadministratorer.
Det er Systematic, der indkalder til disse møder og uddannelsen, når vi kommer dertil.
Nedenfor kan I se nogle af de emner, vi allerede har taget hul på.
Opstartsmøde om FBS 2.0 for faglige ledere er afholdt KOMBIT og Systematic har den 13. januar 2026 afholdt virtuelt opstartsmøde for faglige ledere af FBS omhandlende plan for udrulning og implementering af FBS 2.0. På webinaret blev de første KLIK-opgaver bl.a. gennemgået.
Vi var glade for den store opbakning til webinaret med ca. 180 deltagere.
KLIK-opgaver Den første KLIK-opgave med at ”udpege projektleder, tildele denne adgang i KLIK og etablere projektorganisation for FBS 2.0” har nu haft deadline.
Der resterer derfor nu følgende KLIK-opgaver:
Udpeg medarbejdere til deltagelse i den ”tekniske workshop” den 22. april 2026
Indmeld antal ønskede superbruger-pladser (uddannelse afholdes til efteråret)
Mange kommuner har allerede udført opgaverne og fuldført dem i KLIK. Vi vil blot minde om, at deadline er den 9. marts 2026.
De næste KLIK-opgaver publiceres til april.
Opgaverne er nøje beskrevet i KLIK, men ræk endelig ud hvis I har brug for hjælp. I kan skrive direkte til os via KLIK-opgaven eller via mail til bibsys@kombit.dk.