Nyt fra KOMBIT
Logo Juni 2026
Nyt fra Køreprøvebooking

Billede

Hold dig opdateret på tidsfrister og ændringer, når Køreprøvebooking udfases
 
Køreprøvebooking skal udfases ved udgangen af 2026, da Færdselsstyrelsens nye bookingløsning, MinKøreprøve, sættes i drift den 1. oktober 2026. Det er derfor vigtigt, at du holder dig orienteret om tidsfrister og om, hvad det betyder for dig som bruger af Køreprøvebooking før og efter 1. oktober. 
 
Begge systemer er åbne fra 1. oktober 
Fra den 1. oktober 2026 vil der være en periode med paralleldrift mellem de to løsninger, inden Køreprøvebooking lukkes for brugerne ved udgangen af november 2026. 
 
KOMBIT har ansvaret for nedlukningen af Køreprøvebooking, og Færdselsstyrelsen har ansvaret for implementeringen af MinKøreprøve.
 
Det betyder blandt andet, at vi i den kommende periode vil sende informationsmails og varslinger, som beskriver hvilke ændringer I vil opleve inden den 1. oktober 2026.
 
Tidsplan  
Den overordnede tidsplan for nedlukningen af Køreprøvebooking er:
  • Der kan ikke oprettes nye kørekortforløb fra den 30. september 2026
  • Der kan ikke betales for en køreprøve fra den 15. oktober 2026 
  • Der kan ikke bookes en køreprøve fra den 1. november 2026
  • Adgang til Køreprøvebooking lukkes for alle brugere den 1. november 2026
  • Teknisk nedlukning af Køreprøvebooking i december 2026. 
 
Spørgsmål og support 
  • Hvis I har spørgsmål til nedlukningen af Køreprøvebooking, er I som altid velkomne til at skrive til koreprovebooking@kombit.dk
  • Færdselsstyrelsen har ansvaret for implementering og information om MinKøreprøve. Har I spørgsmål til indhold eller funktionalitet i MinKøreprøve, henviser vi derfor til www.fstyr.dk