Ny tidsplan for udfasningen af Køreprøvebooking 14. marts 2027
Tidsplanen for nedlukning af Køreprøvebooking er opdateret.
På baggrund af dialog med vores brugere, har vi besluttet at forlænge paralleldriftsperioden frem til den 14. marts 2027.
Dette giver kommuner, kørelærere og elever bedre mulighed for at afslutte igangværende kørekortforløb i Køreprøvebooking. Samtidig får elever med aktive kørekortforløb mere tid til at gennemføre deres forløb i Køreprøvebooking, uden unødige afbrydelser eller skifte af system.
Gradvis nedlukning af Køreprøvebooking Køreprøvebooking udfases gradvist frem mod marts 2027. Dermed er der nye frister for booking af køreprøver og afslutning af kørekortforløb, som vi vil orientere dig om som bruger af systemet.
Derudover er der implementeret nye funktionaliteter, som er affødt af nedlukningen af Køreprøvebooking for at understøtte brugerne under paralleldriftsperioden.
Ny Tidsplan Det er vigtigt, at du holder dig orienteret om de kommende tidsfrister og om, hvad det betyder for dig som bruger af Køreprøvebooking før og efter 1. oktober 2026.
KOMBIT har ansvaret for udfasning af Køreprøvebooking, og Færdselsstyrelsen har ansvaret for implementeringen af MinKøreprøve.
Nedenfor fremgår de opdaterede milepæle og frister for den gradvise udfasning af Køreprøvebooking.
Dato
Milepæl
30. september 2026
Sidste dag for oprettelse af kørekortforløb i Køreprøvebooking
31. december 2026
Sidste frist for betaling af prøvegebyr i Køreprøvebooking
15. februar 2027
Sidste frist for booking og afvikling af køreprøve i Køreprøvebooking
20. februar 2027
Køreprøvebooking lukker adgang for alle brugere
14. marts 2027
Køreprøvebooking lukker teknisk ned
Ny funktion: Afslut forløb Som led i nedlukning af Køreprøvebooking indføres en ny funktion ’’afslut forløb’’, som bliver tilgængelig fra 1. september 2026.
Funktionen gør det muligt at afslutte et eksisterende kørekortforløb i Køreprøvebooking, så det efterfølgende kan oprettes i kommunens eget kørekortfagsystem.
Dog har KOMBIT anbefalet Borgerservice, at aktive kørekortforløb oprettet i Køreprøvebooking før den 1. oktober 2026 så vidt muligt færdiggøres i Køreprøvebooking. Herved begrænses behovet for manuel håndtering af kørekortsager i paralleldriftsperioden, og eleverne behøver ikke at skifte system midt i et igangværende kørekortforløb.
Du kan læse mere om den nye statuskode i vejledningen på Køreprøvebookings hjemmeside.
Forbedret statistikfunktionalitet For at understøtte den kommende udfasning er statistikfunktionen blevet udvidet med en ny filtreringsmulighed på Borgerservices forløbsoversigt.
Det nye statistikudtræk giver Borgerservice et samlet overblik over de kørekortforløb, som kan være relevante at afslutte og eventuelt overføre i forbindelse med nedlukningen af Køreprøvebooking i marts 2027.
Push-SMS-notifikationer til kørelærerne For at styrke kommunikationen i forbindelse med udfasningen af Køreprøvebooking indfører vi push-SMS-notifikationer til kørelærere.
Notifikationerne udsendes i forbindelse med vigtige nyheder og informationsmails og har til formål at gøre opmærksom på, at der er ny information tilgængelig.
SMS'en fungerer som en kort påmindelse og henviser modtageren til de relevante informationer på Køreprøvebookings hjemmeside.
Kørekortansøgningsblanket P23 Den nye kørekortansøgningsblanket er implementeret og vil være tilgængelig i Køreprøvebooking den 2. september 2026 kl. 12:00
Spørgsmål og support
Hvis I har spørgsmål til nedlukningen af Køreprøvebooking, er I som altid velkomne til at skrive til koreprovebooking@kombit.dk.